Jeg er meget glad for min familie, og tænker meget på dem.

Min søster har 2 børn, som jeg er gudmor til. Her kan jeg godt blive lidt utryg, fordi de små gerne vil lege med mine ting.

Langt hen ad vejen holder jeg stadig af mit Barbie-hus og mine dukker. Dukkerne har alle navne og opkaldt efter min familie. I mit dukkehus bestemmer jeg alt over min familie. Så jeg bryder mig ikke om, at de små overtager den rolle.

Min forlovede Jakob har jeg kendt siden børnehaven på Sjælør Boulevard. Jakob og jeg har næsten altid være kærester. Mit højeste ønske er at blive gift med Jakob, få en brudekjole og komme ind i kirken, hvor hele familien kigger på os.

Jeg kunne også godt tænke mig at Jakob og jeg boede i en lejlighed sammen. Min mor siger, at det er lidt svært på kommunens bosted. Hvis vi får vores eget bosted, som vores forældre arbejder for, så kan det være, at vi kan bo lige ved siden af hinanden. Jeg håber sådan, at alle forældrene i www.ibe.nu (Ingen Bliver Efterladt) når at lave vores eget bosted, så jeg kan bo lige ved siden af Jakob og samtidig være sammen med alle kammeraterne. Jeg arbejder på Kunstskolen for Voksne Udviklingshæmmede. Det er verdens bedste arbejdsplads og mine chefer, Tove og Anne er meget dygtige. Jeg vil rigtigt gerne på arbejde hver dag og er bange for at blive syg, så jeg bliver fyret.

Jeg kan godt lide at rejse, men lige når jeg får af vide, at jeg kan kommer ud at rejse, bliver jeg stresset over det. Så skal jeg lige tænke over tingene nogle dage, før jeg siger ja. Men når jeg så kommer afsted, kan jeg godt lide det. Min veninde, Tilde Vallø Bisgaards forældre tager mig med hvert år til Marokko, hvor vi bor langt ude på landet. Her er der kun æsler og alle går i lange kjoler. Tildes far tager os tit på ATV-køretur i ørkenen, ligesom vi hygger ved vores pool.

I min kommune kommer ingen ud at rejse, for det er der ikke penge til. Det er derfor kun hvis vores forældre tager os med ud at rejse, at dette sker. Vi har prøvet at at stemme ved valget, da der var en masse plakater, der var hængt op i alle lygtepælene, men det hjalp ikke. Vi får stadig ingen ferie.

I det daglige er der mange der hjælper mig, da der ikke er råd til så mange pædagoger i min kommune. Min fars kæreste kører mig til frisør og tager mig med i svømmehallen. Vi handler sammen og går på cafe. Min far tager sig af alle de papirer, som jeg får fra kommunen, indretter mit hjem for mig og henter nye ting. Han laver mad til mig hver mandag. Min mors mand hjælper med stille fjernsyn ind, hvis jeg kommer til at trykke på knapperne, så det hele er forkert, ligesom samler og skruer i hele lejligheden sammen med min far. Min mor ordner vasketøj, henter ting, som jeg kunne tænke mig, ringer til lægen, bestiller massage og kører mig til det hele. Nogle gange tager fars kæreste, mor og jeg på shopping tur og køber tøj til mig.

Jeg er heldig at så mange kan hjælpe mig. Tænk hvis jeg ikke havde nogen familie overhovedet.